Om Zanzibar Eventyr

Leder du efter et sabbatår i udlandet med mere end bare sol og strand? På Zanzibar Eventyr får du seks uger på den tropiske ø Zanzibar i Afrika, fyldt med eventyr, kultur, fællesskab og personlig udvikling.

Jeg kunne nemlig ikke komme ind på drømmestudiet – så jeg rejste til Afrika

Villaen med en stor dejlig pool

Jeg blev student uden en plan

Da jeg blev student, glædede jeg mig til den frihed, der fulgte med.

Men ret hurtigt blev friheden blandet med et spørgsmål, jeg blev stillet igen og igen: “Hvad skal du så?”

Og sandheden var, at jeg ikke vidste det.

Jeg kunne ikke komme ind på det studie, jeg havde drømt om, og pludselig føltes det, som om jeg skulle træffe et valg, der skulle definere resten af mit liv. Men hvordan skulle jeg vide, hvad jeg ville med resten af mit liv, når jeg knap nok vidste, hvad jeg ville med det næste?

Jeg havde brug for at komme væk. Væk fra karakterer, forventninger og alle de rigtige svar.

Men jeg havde én anden drøm: Afrika. Så jeg pakkede min kuffert og rejste til Tanzania.

Det var ikke savannen, der væltede mig af stolen

Jeg blev selvfølgelig fascineret af det hele. Dyrene på savannen. Bananplantagerne. De hvide sandstrande. Det turkisblå hav.

Men det var faktisk ikke det, der gjorde størst indtryk på mig.

Det var menneskene.

Jeg blev mødt af mennesker, som fik mig til at føle mig som en del af familien, selvom jeg lige havde mødt dem. Mennesker, som inviterede mig indenfor og delte, hvad de havde, selv når de ikke havde ret meget.

De lærte mig noget, jeg ikke vidste, jeg havde brug for at lære: At man ikke behøver bekymre sig om alting på forhånd. At man ikke altid behøver have travlt. Og at det hele nok skal gå.

Et sted mellem palmerne og mødet med en kultur, der var så anderledes end den danske, begyndte jeg stille og roligt at finde mig selv.

Det var ikke savannen, der væltede mig af stolen

Jeg rejste videre og oplevede flere fantastiske steder i Østafrika – blandt andet Uganda, Kenya og Malawi.

Men jeg er selv opvokset på en lille ø i det knap så eksotiske Sønderjylland, og måske er det derfor, lyden af bølger altid har føltes lidt som hjemme.

Og én lille tropisk ø fik en helt særlig plads i mit hjerte: Zanzibar. For Zanzibar havde lidt af det hele.

Kultur, historie, natur og lokalliv. Men også en finger på pulsen. Du kunne gå fra en rolig landsby til en strandbar, fra en lokal markedsplads til turkisblåt hav – og stadig føle, at øen havde sin egen identitet.

Det var ikke bare et sted, jeg gerne ville besøge. Det var et sted, jeg havde lyst til at blive ved med at vende tilbage til.

Nogle mente, jeg spildte tiden

Der var mennesker, som syntes, at jeg spildte tiden ved at rejse.

Men ironisk nok var det måske netop, da jeg spildte min tid lidt, og ikke havde så travlt, at jeg begyndte at finde ud af, hvem Amalie var.

Tempoet på Zanzibar var helt anderledes end det, jeg kendte hjemmefra. Her kunne man ikke altid skynde på tingene. En aftale kunne starte lidt senere. Strømmen kunne forsvinde. Planer kunne ændre sig.

Og ja – nogle gange var det frustrerende. Men jeg lærte også, at man ikke altid kan planlægge sig til det rigtige liv. Jeg fandt ud af, at man aldrig helt kan vælge “rigtigt”, fordi ens drømme også er i bevægelse.

Jeg behøvede ikke have hele mit liv planlagt. Jeg behøvede ikke vide, hvad jeg skulle være som 21-årig. Jeg måtte godt bare være mig og finde ud af resten undervejs.

Jeg rejste hjem – men Zanzibar blev hos mig

Efter mit første eventyr på Zanzibar rejste jeg hjem. Jeg blev tandplejer. Jeg blev mor. Men undervejs blev jeg ved med at rejse tilbage til Afrika. Og især til den lille tropiske ø, der havde sat sig fast i mit hjerte.

For Zanzibar havde på en eller anden måde det hele. Kridhvide strande, turkisblåt hav, et helt andet tempo og en fantastisk kultur. Og ikke mindst mennesker, jeg gennem årene kom til at holde utrolig meget af.

Og det er derfor, ZanzibarEventyr findes

Det er egentlig hele grunden til, at jeg har startet ZanzibarEventyr.

Jeg vil selvfølgelig gerne give dig seks uger fyldt med oplevelser og forhåbentlig en masse nye venner.

Men jeg håber, du får noget mere med hjem.

Måske får du mere mod på at vælge din egen vej.
Måske bliver du klogere på, hvad du gerne vil studere.
Måske opdager du, at den uddannelse, du havde forestillet dig, slet ikke er den rigtige.
Måske finder du ud af, at du gerne vil arbejde med mennesker, rejser, kultur eller noget helt andet.

Jeg tror ikke, at et sabbatår skal være et år, hvor du skal finde alle svarene. Men det kan være et år, hvor du får ro nok til at stille dig selv nogle nye spørgsmål.

Ikke fra et studievejlederkontor. Men fra en lille ø i Afrika.

Uge for uge

Program uge for uge – dit 6 ugers sabbatår på Zanzibar

Jeg er den eneste danske person på holdet. Men jeg står bestemt ikke alene. Jeg har det dejligste lokale team omkring mig – mennesker, jeg har kendt i mange år, og som på mange måder er blevet som en ekstra familie for mig.

Sharifa som passer godt på dig under dit ophold

Sharifa – Mama Azari

En af vores tre faste “mamas” i villaen

Sharifa er en vigtig del af hverdagen i villaen. Hun koordinerer indkøb til måltiderne og sørger for, at tingene omkring villaen fungerer.

Faiza – Mama Abdul

Team i villaen

Faiza er en af de mennesker, du kommer til at møde igen og igen under dit ophold. Hun er altid klar på et grin og er en naturlig del af livet omkring villaen.

Zuwena som altid stråler af kærlighed

Shuwena – Mama Osman

Team i villaen

Shuwena er vores tredje faste damer i villaen og en vigtig del af hverdagen omkring jer. Man skal ikke kende hende i mange minutter før man kan mærke hendes gæstfrihed.

Vores trofaste nattevagt i villaen

Suleiman - nattevagten

Nattevagt & sikkerhed

Når resten af villaen går i seng, er Suleyman en vigtig del af vores team og af den tryghed, der følger med at have mennesker omkring sig hele døgnet.

Luna villaens kat

Luna - vores lille rescue-kat

Villaens maskot

Da vi fik Luna, var hun utrolig bange for mennesker. I dag er hun blevet en lille tro følgesvend, som elsker at følge efter en rundt i villaen. Hun elsker at snige sig ned i kufferter og tage en lille lur.

Villaens to hunde

Ginja og Lui

Villaens hunde

Ginja elsker at komme med på tur til stranden og en lille svømmetur. Lui vil egentlig helst blive hjemme i villaen og bare chille og blive nusset.

Det vigtigste, jeg håber, du tager med hjem:

01

Mod på at prøve noget nyt

02

Nye mennesker &
perspektiver

03

En større forståelse for
verden

04

Minder, du ikke kan google dig
til

05

Mere klarhed over din egen
vej

06

Venner for livet

Nogle mente, jeg spildte tiden

Du behøver ikke vide, hvad du vil være, når du tager afsted. Du behøver ikke have planlagt de næste fem år. Og du behøver ikke have fundet din store passion. Du skal bare være nysgerrig nok til at tage det første skridt.

For nogle gange finder man ikke svarene ved at tænke hårdere. Nogle gange skal man bare et andet sted hen.

Måske finder du ikke alle svarene på Zanzibar. Men måske opdager du nogle nye spørgsmål, der er meget vigtigere.